
Massage - håndjobs
Penismassage, ofte kaldet 'håndjobs', kan være en god måde at give din mandlige partner nydelse på eller endda bringe ham helt til orgasme. Teknikkerne kan bruges alene eller mens du giver din partner fellatio, men de fleste kan også tilpasses, så man kan bruge dem på sig selv, når man onanerer. Selvom det ikke er nødvendigt, er det bedre at give håndjobs med glidecreme.
Her er en liste over teknikker, du kan prøve:
Tryk
Træk med den ene hånd huden på skaftet ned mod roden, og læg fingrene på denne hånd om roden, så de fungerer som en penisring. Vælg med den anden hånd rytmisk forskellige punkter langs penisskaftet, og klem modsatte sider af skaftet på disse punkter, så du slipper trykket enten med det samme eller efter et kort øjeblik.
Ild
Gnid penis mellem begge håndflader, som om du gnider to pinde mod hinanden for at lave ild. Sørg for at bruge masser af olie.
Massage af penishovedet
Hold penis i den ene hånd med hovedet pegende opad. Massér langsomt og følsomt penishovedet med den velsmurte håndflade på din anden hånd. Skift retning en gang imellem.
Helende strøg
Mens penis hviler på mandens mave, tager du den ene hånd og holder om testiklerne. Lad så den nederste del af håndfladen på den anden hånd glide op og ned ad undersiden af penis.
Twist and Shout
Træk med den ene hånd huden på penis ned mod roden. Drej med den anden hånd penis som en proptrækker. Det kan gøres med tommelfinger og pegefinger eller med hele grebet.
Amboltstrøget
Begynd med at holde let om toppen af penis med den ene hånd. Stryg så penis fra toppen hele vejen ned til bunden. Når du når bunden, slipper du penis. Imens fører du den anden hånd op til toppen af penis og gentager.
Bogstøtter
Placér begge hænder side om side mod hans skaft som et par bogstøtter. Pres nu hårdt mod hans penis. Bevæg så hænderne op og ned.
Dørhåndtaget
Drej hovedet på hans penis, som om du prøver at åbne et olieret dørhåndtag. Prøv nu at dreje den anden vej. Gentag. Dette strøg bliver nogle gange bedre, hvis du bruger den anden hånd til at stramme huden på penis ned mod roden.
Dobbelt op
Før dine godt smurte hænder ned over hans skaft. Nogle peniser er så store, at de kræver begge hænder; hvis din partners ikke gør, så brug den anden hånd til at kærtegne og let pirre hans testikler eller til at stramme om roden af hans skaft. Hvis begge hænder kan være langs skaftet, så bevæg dem sammen op og ned i den typiske pumpende bevægelse. Lad, som om du holder et baseballbat og er ved at slå en grand slam. Du kan også variere hændernes retning: den ene op og den anden ned på samme tid.
Malkning
Begynd med at holde let om bunden af penis med den ene hånd. Stryg så penis fra bunden hele vejen op til toppen. Når du når toppen, slipper du penis. Imens fører du den anden hånd ned til bunden af penis og gentager.
Uendelig penetration
Begynd med at holde let om toppen af penis med den ene hånd. Stryg så penis fra toppen hele vejen ned til bunden, så hans penis "trænger ind" i din knyttede hånd ved hvert strøg. Før hovedet på hans penis glider ud af din hånd, fører du den anden hånd op til næste penetration. På den måde føles det for ham, som om han trænger dybere og dybere ind i en uendelig skede. Sørg for at holde penetrationen uafbrudt.
Ringen
Lav en ring med tommelfinger og pegefinger, og pump op og ned med den. Når du når toppen, lukker du ringen. Lad ham så presse sig vej ind, mens du glider ned til bunden igen.
Skaftet
Stryg kun hans skaft, og ignorér hans penishoved. Du vil se hans penishoved svulme op og blive rødt. Når det er knaldrødt, bruger du Dørhåndtaget, Massage af penishovedet eller Uendelig penetration.
Penis i pendulfart
Tag penis i begge hænder med fingrene let rørende ved siderne af skaftet. Svip nu penis frem og tilbage mellem dine to hænder ved at holde fast i den løse hud på skaftet. Gør dette strøg et stykke tid, så spændingen kan bygge sig op.
Punktknib
Før langsomt og let en finger op ad undersiden af hans penis. Bed ham fortælle dig, hvor det mest følsomme punkt er. Knib, klem, nip og dril det punkt.





