Polyamori

I sin ideelle form betyder polyamori 'at være involveret i flere kærlige, langvarige seksuelle forhold, som hver især hviler på et fundament af åben kommunikation, ærlighed og forhandling'. Selvom polyamori for udenforstående kan lyde som en nem måde at have flere partnere på, er det faktisk en ret krævende proces med regler og ansvar - ligesom ethvert andet kærligt forhold. Hvis du leder efter swinging eller en måde at undgå intimitet på, er det her bestemt ikke svaret; der er meget mere i det end bare sex. Her ser vi på, hvordan denne livsstil faktisk ser ud, får lidt historisk perspektiv, definerer spillets regler og gennemgår derefter fordelene og konsekvenserne ved at være involveret i et sådant forhold.

Definition

Ordet 'polyamori' kommer af en sammensætning af det græske 'poly', der betyder mange, og det latinske 'amor', der betyder kærlighed. Ordningen omfatter typisk de fleste former for alternative livsstile og seksuelle orienteringer. Polyamorister danner små intime grupper, hvis medlemmer ofte, men ikke nødvendigvis, er seksuelt involveret med hinanden.

Det, der definerer et polyamorøst forhold, er, at alle involverede kender fuldt ud til hvert eneste af gruppens andre medlemmer og samtykker i, at de er der. Medlemmerne bor måske i samme hjem, måske ikke. Sex med personer uden for gruppen betragtes stadig (medmindre andet er aftalt) som utroskab.

Polyamori adskiller sig fra ‘swinging’ ved, at swingere ikke har nogen anden forbindelse til andre uden for det primære forhold end sex (og måske venskab). Andre betegnelser for polyamori er 'bevidst ikke-monogami' eller 'ansvarligt ikke-monogami'.

Et nærmere kig

Polyamorøse forhold kan antage mange forskellige former, hvor næsten enhver tænkelig kombination af mænd og kvinder deltager. Nogle af de mere almindelige kombinationer er: to af det ene køn og én af det andet (måske - men ikke nødvendigvis - en homoseksuel og en biseksuel partner med en tredje) og to af det ene køn med tre eller flere af det andet køn (igen måske med et element af homo- eller biseksualitet). Listen over kombinationer er næsten endeløs; men det, der virkelig betyder noget for medlemmerne, er kvaliteten af forholdet til de andre i gruppen.

For at forenkle det lidt har folk, der lever denne livsstil, typisk én hovedpartner, mens andre forhold kommer i anden række efter det første. Disse niveauer af forhold betegnes typisk som primære, sekundære og tertiære.

Primære forhold repræsenterer det tætteste bånd, det højeste niveau af intimitet og den største tiltrækning, følelsesmæssige involvering og opmærksomhed. Primære partnere deler livsvej, livsmål, personlige værdier, forældreskab, privatøkonomi og bolig og minder meget om et traditionelt ægteskab, hvad angår livslang forpligtelse.

Sekundære forhold minder meget om de primære, men får mindre tid/energi og har lavere prioritet. Seksualitet og følelsesmæssig støtte fylder stadig meget, men der er færre forpligtelser på områder som livsmål og privatøkonomi.

Tertiære forhold indgås med personer, der grundlæggende betragtes som 'acceptable udenforstående.' Tiden sammen er minimal, endda sporadisk, og selvom der kan være en stærk følelsesmæssig og seksuel forbindelse, betragtes denne person ikke som en fast del af ens liv.

Der findes også fællesskaber eller netværk af polyamorister, der lever i åbne forhold med mange medlemmer af et givent fællesskab.

Polyamori er ret forskelligt fra swinging, idet swinging er fokuseret på seksuel sjov - de fysiske aspekter af et forhold, mens polyamori fokuserer mere på den følelsesmæssige side og (faktisk) ikke nødvendigvis behøver at indeholde seksuelle elementer overhovedet. Polyamorister engagerer sig typisk stærkt på et følelsesmæssigt plan ud over eventuel sex, hvorimod swingere er langt mindre følelsesmæssigt (eller praktisk) forpligtet over for hinanden på længere sigt.

I praksis er der et stort overlap mellem disse livsstile, men som en generel retningslinje er ovenstående forskelle korrekte ifølge medlemmer af de respektive grupper. En interessant sidebemærkning er, at man af og til støder på swingerpar, der med tiden er blevet polyamorister, fordi de ønskede større intimitet med bestemte sexpartnere.

Historie

Biologer har længe vidst, at seksuel monogami sjældent, om nogensinde, praktiseres i naturen; det er faktisk i høj grad en menneskelig social konvention. I fuglenes verden kan for eksempel, selv blandt de arter, der ‘parrer sig for livet’, en betydelig andel af ungerne - hos nogle arter mere end en tredjedel - have en anden far end hunnens ‘livspartner’. Det betyder, at sæd fra en anden han har befrugtet nogle af æggene i ét og samme kuld. Det viser tydeligt, at selv nogle arter, der tidligere blev betragtet som monogame, faktisk er seksuelt aktive med partnere uden for deres faste mage!

Desuden er hannerne hos alle arter sædproducenterne - og sæd er let at lave meget af. Æg er derimod sværere at producere og produceres sjældnere, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor kvinder ofte er mere kræsne end mænd med hensyn til, hvem de indgår partnerskab med - og hvorfor de typisk er mere tilbøjelige til at se sex og kærlighed som en ‘samlet pakke’ og søge tryghed for opvæksten af deres afkom.

Menneskets næsten enestående tilgang til monogame forhold kan være med til at forklare, hvorfor det er så svært for os at holde fast i dem - måske ligger det bare ikke i vores natur!

Interessant nok har polyamori eksisteret, så længe der har været nedskreven historie. Beviser i form af tempeludskæringer i Asien og keramik fra det gamle Europa og Sydamerika viser, at denne form for ordning bogstaveligt talt har eksisteret i tusinder af år. Og selvom moderne vestlig kultur har en slagside mod monogami, har mange samfund gennem historien tilladt forhold med mere end én partner.

Retningslinjer

Et af de mest forvirrende aspekter ved polyamori er, hvor åbne ‘reglerne’ er. Fordi hver situation er forskellig, indfører hver især forskellige specifikke retningslinjer. Reglerne er i virkeligheden specifikke for hver enkelt gruppe.

Når det er sagt, findes der generelt accepterede retningslinjer. Selvom alle de følgende kan diskuteres, præsenterer vi her nogle af de mest fremtrædende. Husk, at de følgende er idealer; ikke alle polyforhold følger dem fuldt ud. Målet er dog stort set det samme - sunde, lykkelige og givende seksuelle og følelsesmæssige forhold.

Samtykke og åben kommunikation

Den absolut vigtigste faktor i et polyamorøst forhold er, at alle involverede, startende med din primære partner, godkender, at en ny føjes til gruppen. Hvis tilføjelsen ikke er velkommen, kan forholdet ikke føjes til. Kort sagt bliver alt, hvad hver partner gør, når det gælder forhold til nogen ny, lagt frem og diskuteret, som regel indgående, før der overhovedet opstår nogen fysisk kontakt.

Der skal også være masser af kommunikation inden for gruppen, som den er nu. Ligesom i ethvert vellykket monogamt forhold er kommunikation nøglen - og fordi polyforhold er mere komplekse, kræver de endnu mere kommunikation. Det er også afgørende, at kommunikationen holdes åben, så uoverensstemmelser kan håndteres. Når nogen overskrider en grænse, skal der være et tillidsforhold, der gør det muligt at reparere skaden.

Loyalitet og troskab

Dette skal med for fuldstændighedens skyld - utroskab er simpelthen ikke acceptabelt. Polyforhold er stadig forhold med loyalitet og troskab inden for den aftalte gruppe, så på det punkt er poly ikke anderledes end monogami.

Gensidig støtte

Dette ideal kræver, at partnerne respekterer alle andre medlemmer af gruppen og de forhold, de har til hinanden. Der er den grundlæggende aftale, at konkurrence holdes på et minimum, og at hvert medlem respekterer de andres rolle og plads i hierarkiet.

Ingen besiddertrang

Polyamorister er enige om, at det at lægge begrænsninger på følelsesmæssigt forpligtende forhold sætter tilliden på spil, fordi det tvinger tilliden til at være betinget. De mener, at når du virkelig stoler på dine partnere, er både du og de frie til at elske mere åbent og fuldt ud med mindre frygt for tab eller tillidsbrud.

Det er også et område, hvor den individuelle fortolkning varierer en del. Nogle gange accepterer én person yderligere partnere, mens den anden ikke gør. Med så stor mulig variation er det vigtigt at vide, at det er afgørende at fastlægge retningslinjerne for det enkelte forhold. Jo mindre besiddertrang du praktiserer, jo mere åbne kan forholdene være - men i praksis er ét medlem næsten altid mere besiddende end de andre. Det er her, kommunikationen kommer ind i billedet igen.

Fordele

Polyamorister fremhæver en række fordele:

Seksuel variation - Det er svært at komme uden om det, de fleste vil nævne som en af de primære fordele ved polyamori, nemlig at have flere sexpartnere. Rent i forhold til fysiske behov kan seksuel adgang til mere end én partner øge forholdenes levetid, især når den seksuelle udvikling sker i mere end én retning ad gangen. Hver person er fri til at udforske hele spektret af sine interesser og sin seksualitet uden at lægge pres på en bestemt partner for at deltage. På den måde kan hvert forhold blive mere givende og sjovt på de måder, der er vigtige for netop det.

Dybere ikke-seksuelle forhold - Når de bliver konfronteret med et dybt venskab, kommer nogle monogame forhold under pres på grund af jalousi, selv når der ikke er nogen sex involveret! I en polyamorøs ordning bliver den slags venskaber oftest fuldt accepteret og faktisk budt velkommen. På den måde kan mange ikke-seksuelle behov blive dækket, uden at der er behov for seksuel kontakt.

Personlig udvikling - At leve i denne form for ordning kan åbne dine øjne for mange sider af dig selv, som du måske ikke tidligere har været bevidst om. Spørgsmål om jalousi, personlige grænser, forhold og seksualitet kommer alle i skarpt fokus i et polyamorøst forhold. At tage fat på dem kan være en vej til enorm personlig udvikling, hvilket er en af de virkelige fordele ved at være i ethvert forhold.

Et udvidet støttenetværk - Når det kommer til de praktiske detaljer i et forhold, passer udtrykket ‘mange hænder gør arbejdet let’ godt her. Uanset om det handler om husarbejde, flere indkomster eller børneopdragelse - gør en udvidet familie omkring en række opgaver lettere, som enhver enlig forælder kan bekræfte. En monogam familie vil typisk være afhængig af tanter, onkler, bedsteforældre og fætre og kusiner til denne form for daglig hjælp. Polyfamilier kan gøre præcis det samme, men inden for selve kernefamilien.

At holde gnisten i live - Mange af os kender den indsats, vi lægger i nye forhold, og i at fange og fastholde den anden persons opmærksomhed. Når det aftager, og et forhold bliver velkendt, er det ofte en pause fra hinanden (eller en lignende begivenhed), der minder os om de ting. Andre forhold kan ifølge mange polyamorister faktisk holde gnisterne i live, fordi energien fra et nyt forhold har en tendens til at smitte lidt. Det forstærkes af de konstante forskydninger i en ordning med flere partnere, som også er med til at holde tingene 'friske'.

Konsekvenser

De mest alvorlige udfordringer ved polyamori omfatter:

• At skulle aflære en stor del social konditionering og forudfattede opfattelser for at få denne komplekse form for forhold til at fungere.
• At håndtere et stort negativt socialt pres fra det monogame flertal i vestlig kultur.
• At håndtere følelser af jalousi og besiddertrang.
• At opbygge et niveau af tillid og respekt, der måske skal overgå det, du har været vant til i monogame forhold.
• At forbedre dine kommunikationsevner, når det gælder personlige grænser, ønsker og behov - alt sammen i forbindelse med et forhold.
• Flere personlige problemer (bagage) i stedet for færre, fordi alle mennesker kommer med bagage - og hvis du er involveret med mere end én partner, betyder det, at du skal støtte mere end én person følelsesmæssigt.

Afsluttende tanker

Med omhyggelige overvejelser og opmærksomhed plus en masse personlig udvikling kan et polyamorøst forhold rumme mange fordele for dem, for hvem monogami simpelthen ‘ikke passer’. Med et fast greb om dine egne jalousifølelser og ved at opbygge den nødvendige tillid kan polyamori fungere rigtig godt og føre til et lykkeligt, givende liv. Det sker dog ikke uden en stor indsats og meget arbejde, for at lade en, du elsker, elske en anden (også) er meget lettere sagt end gjort. Og ud over det er der stadig de sociale og kulturelle konsekvenser at forholde sig til - hvad vil du fortælle din familie, og hvordan kommer julemiddagen til at se ud fremover?

Beslutningen om, hvorvidt man vil leve i et polyamorøst forhold, er helt individuel. Det har betydelige fordele, men også nogle reelle udfordringer, hvis det skal lykkes. Vi har stor respekt for alle dem, der forsøger at finde større lykke gennem denne form for åbent, kærligt forhold, og håber, at denne artikel er nyttig for dem, der ved mindre om det.