Selvundersøgelse - Bryst

Brystkræft er den næsthyppigste kræftform hos kvinder i USA. Desuden er det den hyppigst diagnosticerede kræftform blandt canadiske kvinder [www.phac-aspc.gc.ca]. Selvom forskerne ikke forstår sygdommen fuldt ud, ved man, at det kan mindske risikoen for at udvikle den at begrænse alkohol, holde sig aktiv og holde en sund vægt, og at tidlig opdagelse som regel betyder, at den bliver fundet på et tidligere stadie, hvor den er lettere at behandle. Metoden til at lave en selvundersøgelse af brysterne er ligetil og bliver gennemgået grundigt i denne artikel.

Hvad er brystkræft?

National Cancer Institute definerer det som “kræft, der dannes i brystets væv, som regel i mælkegangene (rør, der fører mælk til brystvorten) og lobuli (kirtler, der danner mælk)”. Selvom brystkræft også forekommer hos mænd, er sandsynligheden meget lav.

Hvorfor lave en selvundersøgelse af brysterne?

Det er vigtigt at undersøge sine bryster regelmæssigt af flere grunde. Tidlig opdagelse og behandling kan redde dit liv. Undersøgelser viser, at hvis brystkræft bliver fundet og behandlet i de tidlige stadier, kan det forhindre dødsfald af sygdommen. Selvundersøgelsen af brysterne er hurtig, gratis, nem at udføre og kræver ingen hjælp udefra. Når du får en vane med at undersøge dig selv regelmæssigt, lærer du dine bryster at kende og bliver bedre til at lægge mærke til uregelmæssige forandringer i vævet.

Risikofaktorer

Det er også yderst vigtigt at fjerne risikofaktorer og tage beskyttende faktorer til sig. Det anbefales, at kvinder over fyrre år får en brystundersøgelse hos uddannet sundhedspersonale mindst én gang hvert andet år; hvis du har flere risikofaktorer end normalt, bliver selvundersøgelsen af brysterne dog endnu vigtigere, og det kan også være nødvendigt at blive undersøgt af en uddannet kliniker oftere.

Høje risikofaktorer omfatter blandt andet følgende: køn (fordi 99 % af dem, der rammes af brystkræft, er kvinder), alder, at have en nær slægtning, der har haft sygdommen, fedme (som defineret ud fra målingen af Body Mass Index), at få sin første menstruation, før man fylder tolv, eller komme i overgangsalderen, efter man er fyldt femoghalvtreds, at få sit første barn, efter man er fyldt tredive - eller aldrig at få børn, aldrig at amme og at tage hormonerstatningsbehandling (HRT).

Moderate risikofaktorer er dem, der mindre konsekvent øger risikoen for kræft, eller som man har mistanke om kan bidrage. Moderate risikofaktorer har generelt med livsstilsvalg at gøre, f.eks.: at ryge tobaksprodukter, at drikke mere end én genstand alkohol om dagen, fysisk inaktivitet, en kost med for lidt frugt og grønt og brug af præventionsmidler.

Hvad skal undersøges?

Undersøg hele brystområdet, som omfatter brysterne, armhulerne, området rundt om siden af brystkassen og vævet hele vejen op til kravebenet. Se på dine bryster i spejlet i stedet for at kigge ned på dem. Hvis du har store bryster, så sørg for at løfte dem op og undersøge undersiden.

Den visuelle undersøgelse

Til den visuelle undersøgelse skal du bruge et spejl et sted med godt lys. Stil dig foran det, og se lige frem. Lav den visuelle undersøgelse i alle disse kropsstillinger: siddende, stående, med armene over hovedet, med hænderne i siden og foroverbøjet. Brug et øjeblik på at se på dine bryster i spejlet fra siden i hver af stillingerne. Det kan virke som meget arbejde, men der er en mening med det; stillingerne ændrer den måde, brysterne hænger på, og øger chancen for, at du opdager eventuelle afvigelser.

Se på dine bryster, og læg mærke til hudens struktur, formen, størrelsesforskellen og brystvortens kontur. Læg mærke til alt, der har ændret sig i størrelse, form eller hudstruktur. Bekymr dig ikke om asymmetri eller skønhedsfejl! Det vigtigste er at se efter enhver afvigelse fra det, der er normalt for dig, og derfor er det vigtigt at lave denne undersøgelse regelmæssigt. Studér brysternes profil fra alle vinkler, og læg mærke til usædvanlige buler eller knuder, der ser ud til at stikke frem. Vær også opmærksom på små fordybninger eller rynkning af huden.

Den manuelle undersøgelse

Nøglen til at lykkes med den manuelle del af selvundersøgelsen er at øve sig ofte. Når du ved, hvordan brysterne normalt føles, får du indsigt i, hvad der faktisk er unormalt. Det vigtigste at mærke efter er buler, knuder, fortykkelse af huden og/eller smerte. Det er muligt, at du mærker bedre med den ene hånd end med den anden, så sammenlign det, du mærker med hver hånd, med det andet bryst som et dobbelttjek eller et sammenligningsgrundlag.

Kvinders brystvæv er normalt noget fast og knudret, men hvor meget det varierer, er forskelligt fra person til person. Nogle tror, at de ikke vil kunne skelne det normale fra det unormale. Hvis du gør dig bekendt med de elementer, brystområdet består af, f.eks. fedtvæv, muskler, knogler, lymfesystemet og mælkegangene, vil du føle dig mere tryg, når du undersøger det. Det kræver lidt øvelse, men du vil kunne skelne en forandring i dit væv.

For at lave den manuelle selvundersøgelse bruger du de bløde puder på de tre midterste fingre på den modsatte hånd af det bryst, du undersøger. Hold fingrene samlet, mens du trykker på de områder, du undersøger. Tryk hårdt nok til, at du ikke glider hen over en knude, men pas på ikke at trykke for hårdt, da du kan skubbe en knude væk fra det område, du mærker på. Fingrenes bevægelse er altid cirkulær; læg dem på huden, tryk let, og gnid i en cirkelbevægelse, indtil du føler dig sikker på, at området er blevet grundigt undersøgt.

Undersøgelsesmønstre

Der findes en række mønstre, der kan bruges specifikt til at gennemgå brystområdet. De bør bruges både stående og liggende på ryggen og/eller liggende på siden. Det lader brystvævet flytte sig, så du bedre kan mærke området. Eksperimentér med alle bevægelserne med den fingerbevægelse, der er beskrevet i forrige afsnit, og vælg det undersøgelsesmønster, der føles mest effektivt og behageligt. Husk at undersøge armhulerne og brystområdet under kravebenet.

Med cirkelmønsteret starter du ved brystets yderste punkt og arbejder dig rundt langs brystets omkreds. Når du når tilbage til det punkt, hvor du startede, så ryk cirklen omkring en tomme eller deromkring ind, og gå rundt om brystet igen. Fortsæt med dette mønster, og gør ringene mindre og mindre, indtil du til sidst når brystvortegården. Gentag det på det andet bryst med den modsatte hånd.

Med urmønsteret forestiller du dig, at der sidder en urskive på brystet. Start ved brystets yderkant, hvor klokken tolv ville være, og brug din cirkulære fingerbevægelse til at undersøge brystet langs en lige linje ind mod brystvorten. Gentag dette trin så mange gange som nødvendigt, indtil du har undersøgt hele urskiven. Gentag processen på det andet bryst.

Det sidste mønster, der ofte kaldes gittermønsteret, går ud på at bevæge fingrene op og ned i kolonner fra toppen til bunden af hele brystet. Start ved det brystvæv, der ligger tættest på brystbenet, og brug din cirkulære fingerbevægelse til at gå op og ned hen over gitteret, indtil du når den anden side. Glem ikke at løfte brystet for at undersøge undersiden. Nogle kvinder foretrækker gittermønsteret, fordi det er en lettere metode til at opdage forandringer i brystvævet. Gittermønsteret starter ved området tættest på brystbenet, hvor der er mindst væv, og arbejder sig hen mod armhulen, hvor vævet er tykkest.

Gode råd

Et nyttigt tip er at vælge det interval, du foretrækker (en gang om måneden, en gang hver anden måned osv.), og skrive det i din kalender. Hvis din menstruation er uregelmæssig, hvis du ikke længere har menstruation, eller hvis du er gravid, så vælg en dag, og lav selvundersøgelsen på den samme dag hver måned. Undersøg dine bryster omkring en uge til ti dage efter, at din menstruation er begyndt, så de ikke er så ømme. Prøv at holde dig til en fast plan, så du kan opdage forandringer, der udvikler sig langsomt.

En af de nemmeste og mest praktiske måder at undersøge brysterne manuelt på er, mens du er i badekarret eller under bruseren. Våde hænder med sæbe glider let hen over brysterne, og fingrene er også mere følsomme. Bodylotion eller glidecreme kan bruges i stedet, hvis du foretrækker at undersøge dig selv uden for brusebadet.

Hvornår skal du kontakte din læge?

Hvis du finder en ny knude eller fortykkelse, får nye eller usædvanlige smerter eller bemærker en forskel i dit brysts størrelse, form eller struktur, så kontakt din læge. Hvis du desuden bemærker forandringer ved brystvorten som rødme, udflåd, små fordybninger eller rynkning, så vær på den sikre side, og fortæl det til din læge.

Er der en bagside ved at lave en regelmæssig selvundersøgelse af brysterne?

Unødig bekymring eller angst er noget, du skal håndtere med omhu. Nogle foretrækker at undgå regelmæssige lægetjek og selvovervågning, fordi de er så bange for at finde noget uønsket. Det holder dig i uvidenhed om din krop, der forandrer sig, og fjerner enhver mulighed for at gribe ind i tide. Til dem, der er bange, er her et faktum, der er værd at overveje: 80 % af alle forandringer i brysterne er ikke kræft! [www.breastselfexam.ca]

Nogle er måske også bekymrede for udgifterne til ekstra lægebesøg. Det kan føles frustrerende at opleve frygt og unødige udgifter for så at finde ud af, at det hele var falsk alarm; men du kan være sikker på, at en falsk alarm er det bedst mulige udfald. Jo mere du holder dig i kontakt med dine bryster, jo bedre bliver du til at se forskel på uregelmæssigheder og normale udsving.

Afsluttende tanker

Der er ingen garanti for, at selvundersøgelse af brysterne alene sænker dødeligheden af brystkræft. Den mest effektive måde at beskytte dig selv på er at håndtere alle risikofaktorer, holde øje med forandringerne i dine bryster og gå til regelmæssige, planlagte kontroller hos din læge. Det bør være en fast del af din samlede opmærksomhed på dit brysthelbred.