Selvundersøgelse - Testikel

De fleste fyre leger med deres nosser for sjov, men hvem skulle have troet, at det at 'lege' med dem kunne redde dit liv?

Spøg til side: faktum er, at alle mænd mellem 15 og 40 år kunne (og burde) lave en månedlig selvundersøgelse af testiklerne for deres helbreds skyld. Selvom testikelkræft er ret sjælden, rammer den en lille procentdel af mænd hvert år, så det betaler sig at bruge et minut eller to en gang om måneden på lige at tjekke. Når du laver disse undersøgelser regelmæssigt og tidligt, har du et udgangspunkt - et 'sundt dig' at sammenligne med, hvis der skulle gå noget galt med 'drengene'.

Og her er flere gode nyheder: når testikelkræft bliver opdaget tidligt, er den særdeles behandlingsbar, og helbredelsesraten er meget høj, tæt på 100 %. Kort sagt: hvis du opdager den tidligt nok, er det en af de kræftformer, der er lettest at behandle med succes. Så kom i gang!

Risikofaktorer for testikelkræft

Ifølge National Cancer Institute er testikelkræft hyppigst hos mænd mellem 15 og 40 år. Alene i USA får næsten 10.000 mænd stillet diagnosen hvert år, og flere hundrede dør af den.

De mest udsatte i Nordamerika er hvide i alderen 15-40 år. Faktisk har hvide mere end fire gange så stor sandsynlighed som afroamerikanere for at få testikelkræft. Andre faktorer er, hvis du har en testikel, der ikke er faldet ned, eller testikler, der er faldet sent ned, eller hvis din far eller bror har haft testikelkræft. Hvis du tidligere har haft testikelkræft, er der desuden omkring 3-4 % risiko for, at du på et tidspunkt får det igen i den anden testikel. Læren er: bliv ved med at holde øje, bare for en sikkerheds skyld.

Tror du, at du måske har testikelkræft? Det mest typiske tegn er en smertefri knude eller hævelse i en testikel; smerter er mindre almindelige, og hvis de opstår, ved du allerede, at noget er galt. Spild ikke tiden, men gå til læge med det samme. Herefter gennemgår vi, hvordan du laver en foreløbig undersøgelse af dig selv.

Hvad skal du kigge efter?

Første skridt er at lære den normale form og fornemmelse af din egen krop at kende. Gør dig bekendt med de naturlige strukturer på og omkring testiklerne, der føles som 'knuder', så du ikke går i panik, første gang du laver en selvundersøgelse.

Det første, du vil finde (under din første selvundersøgelse af testiklerne), er bitestiklen (epididymis). Det er en streng- eller rørlignende struktur langs bagsiden af hver testikel, og den er en normal struktur. Det kan tage et par forsøg at vide, hvordan den skal føles. Mærk forsigtigt under dette rør, når du laver din blide rullebevægelse.

Du kan også finde blodkar og andre strukturer, der kan forvirre dig første gang. De kan variere lidt fra mand til mand, så du er nødt til selv at finde ud af det. Når du har lavet et par selvundersøgelser, kender du 'hvad der sidder hvor', og hvad der føles 'normalt' for dine egne testikler. Det er dit udgangspunkt. Fremtidige selvundersøgelser vil nu fortælle dig, om noget ændrer sig.

En egentlig knude eller knop vil føles anderledes end de strukturer, der er nævnt ovenfor. Det, du holder øje med, er alt, der er anderledes, f.eks. følgende:

Uregelmæssigheder kan omfatte hårde knuder, generel hårdhed i testiklen og ømhed eller generelt ubehag. Meget hårde (unormale) knuder af enhver størrelse kan opstå på testiklerne. De er næsten lige så hårde som knogle og findes næsten altid kun på den ene testikel. Hårdhed i hele testiklen kan være en svulst; cyster inde i testiklen er sjældne, så enhver hårdhed skal hurtigt undersøges af en læge. Ømhed eller generelt ubehag er sjældent et kræftsymptom i sig selv, men bør undersøges, hvis der ikke kan findes nogen anden grund til det.

Andre tegn kan være følgende:

• Ændringer i størrelsen af en af testiklerne, enten at den skrumper eller bliver større
• Væske, der samler sig i pungen (hudsækken omkring testiklerne)
• Testikler, der føles 'tunge' (når du ikke holder dem i hånden)
• Smerter i lysken eller maven (eller i selve pungen)
• Forstørrelse eller ømhed i brystet hos mænd

Hvad gør du, hvis du finder en 'knude'?

Så hvad sker der, hvis du finder noget, der ikke var der før? Det første er ikke at gå i panik! Der er mange ting, der IKKE ER KRÆFT, som kan påvirke dine testiklers størrelse, form og struktur. Men du vil ikke tage nogen chancer, så det allerførste, du bør gøre, er at gå til læge og få en professionel vurdering.

Hvis du finder noget nyt, betyder det ikke, at det er kræft! Infektioner og harmløse væskefyldte cyster kan også give hævelse, så drag ikke forhastede konklusioner - men få det undersøgt. Hvis du finder et af disse symptomer eller noget andet, der bekymrer dig, så gå til en læge eller urolog med det samme. Det er bedre at handle hurtigt end at overlade det til tilfældighederne senere.

'Sådan gør du'

Først et hurtigt råd: denne selvundersøgelse skal hjælpe dig med at få en tidlig advarsel, ikke med at stille en diagnose på dig selv. Din læge eller urolog er bedre kvalificeret til at stille en diagnose end dig, så husk det, hvis du nogensinde finder noget. Du kan hjælpe ved at slå alarm, men det er også stort set det hele. Lad fagfolkene træffe den endelige afgørelse.

Følg disse grundlæggende trin:

• Det er nemmest efter et brusebad eller et karbad, da varmen og fugten får testiklerne til at hænge længere ned, og pungens hud bliver blød, så det er lettere at mærke testiklernes overflade under den.
• Sæt dig ned, eller læg dig, alt efter hvad der føles mest behageligt.
• Flyt penis af vejen
• Undersøg én testikel ad gangen
• Hold med den ene hånd, og mærk med den anden
• Hold testiklen mellem pegefinger og tommelfinger, og rul den forsigtigt rundt
• Arbejd dig uden om forhindringerne (fokusér først på at lære, hvordan de normale strukturer føles), og mærk efter de 'uregelmæssigheder', der er nævnt ovenfor
• Fortsæt med den anden testikel
• Gentag hver måned

Et sidste ord

Du er aldrig for ung til at starte. Som nævnt tidligere anbefales det, at alle mænd i alderen 15 til 40 år gør dette hver måned. Vi siger det igen, fordi det er vigtigt...

Hvis du finder noget, er det vigtigste at gå til læge med det samme. For dit helbreds skyld: bare gør det. Det er måske ikke kræft, men ville du vædde din venstre (eller højre) kugle på det - så at sige?

Se det på denne måde: det er endnu et skridt, du selv kan tage for at sikre et langt og sundt sexliv, og det er netop det, denne hjemmeside handler om. God sundhed og god sex til dig!